Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Juridisk navn: Maaho ApS
Adresse: Østbanegade 3, 2.tv, 2100 København Ø
CVR: DK39094002
Din valuta er: DKK.
Gyldighed
Når du foretager et køb via Maaho ApS’s hjemmeside, er aftalen mellem kunden (dig), der skal være minimum 18 år, og Maaho ApS juridisk bindende. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler. Så snart ordren er gennemført, fremsender vi en bekræftelsesmail til den angivne e-mailadresse. Det er dit ansvar at indtaste en korrekt e-mailadresse og kontrollere ordrebekræftelsen for eventuelle fejl. Når et skræddersyet stof er blevet skåret ud (hvormed produktionen er påbegyndt), kan der ikke foretages yderligere ændringer.
Bestilling
De viste produktbilleder kan variere lidt i design og farve alt efter computerskærmens opløsning. Farvegengivelsen bør derfor betragtes som vejledende.
Priser
Priser vist på denne hjemmeside er inkl. 25% moms. Det samlede beløb for ordren vises i indkøbskurven, og der pålægges ingen andre gebyrer.
Betaling
Du kan vælge mellem følgende betalingsmåder:
- Dankort
- VISA
- MasterCard
- PayPal
- Faktura
- EAN
Clearhaus/NETS håndterer og beskytter alle følsomme kreditkortoplysninger, der sendes krypteret via SSL-teknologien. Der pålægges ikke gebyrer. Ved betaling med kreditkort bliver du debiteret når vi afsender din ordre fra systuen.
Fortrydelsesret
Ifølge forbrugeraftaleloven er der 14 dages fortrydelsesret, men da vores produkter fremstilles specielt efter dine behov, bortfalder fortrydelsesretten når tilpasningen påbegyndes. For standardvarer gælder 30 dages returret. Når du godkender køb på hjemmesiden og accepterer vores salgs- og leveringsbetingelser, accepterer du samtidig at tilpasning kan påbegyndes, og at fortrydelsesretten dermed bortfalder.
Fortryder du købet, beder vi dig kontakte os snarest muligt, da vi vil forsøge at stoppe ordren og dermed hæve købet for dig. For ikke-specialfremstillede varer løber de 30 dages returret fra den dag, hvor du har modtaget varen. Varen skal returneres i den originale emballage og i uforandret stand. Forbrugeren skal selv dække udgiften for returneringen.
Returnering – standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til: Maaho ApS, Østbanegade 3, 2.tv, 2100 København Ø
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
Ordrenummer:
Modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift:
Dato:
Levering
Når du placerer en ordre, modtager du information om den forventede leveringstid. Leveringsdatoen skal betragtes som et skøn. Når din ordre er overleveret til fragtfirmaet, modtager du automatisk en e-mail med et trackingnummer. Levering koster fra kr. 19,-.
Ekspresproduktion
I nogle tilfælde tilbyder vi ekspresproduktion af din ordre. Hvis du vælger dette, garanterer vi, at din ordre bliver produceret og afsendt indenfor 4 hverdage (inkl. dagen du afgiver ordren).
Tolerancer
Duge, servietter og bordløbere: Duge og bordløbere kan afvige op til 2% i bredde- og længdemål. Servietter op til 1%. Da der er taget højde for krympning ved vask, vil målene først matche bestillingsmål efter tre vaske.
Hynder/skum: Hynder kan afvige plus/minus 1% på bestillingsmål over 100 cm og plus/minus 2% under 100 cm. Målet tages på midten af hynden. Skumgummi med en højde over 10 cm eller en længde over 200 cm vil være sammensat af flere stykker; vi anbefaler polstring til længder over 200 cm.
Altansejl: Kan afvige op til 1% i bredde- og højdemål. Puder: Højde- og breddemål er betrækket uden fyld.
Garanti
Det er dit ansvar at indtaste de korrekte mål under bestillingen. Hvis målene eller designet ikke stemmer overens med din bestilling, er det vores ansvar at levere et produkt svarende til det du har bestilt. Ifølge købeloven har du 2 års garanti på alle varer.
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Personoplysningerne registreres hos Maaho ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Den dataansvarlige på maaho.com er Morten Mark. Du har altid ret til indsigt og til at gøre indsigelse mod registreringen – henvendelse rettes til hello@maaho.com.
Tvister
Enhver tvist skal afgøres ved enten Forbrugerklagenævnet eller European Commission Online Dispute Resolution (ODR EU): ec.europa.eu/odr.
Force Majeure
I tilfælde af krig, naturkatastrofer, konflikter på arbejdsmarkedet, indgreb fra myndigheder, udeblevne leverancer fra underleverandører eller lignende hændelser uden for maahos kontrol, som vi ikke med god grund har kunnet forudse, kan maaho ikke holdes ansvarlig for diverse forsømmelser.